lørdag den 21. juni 2008

Last day as a teenager

Så er jeg bare teenager én eneste dag endnu og også gymnasietiden er slut tirsdag morgen, når jeg sidder ved det grønne bord for sidste gang på Esbjerg Statsskole og mumler om psykologiens begreber i håb om at jeg har forstået en smule. 
Disse forandringer byder mere eller mindre op til at der vil ske nogle drastiske ændringer i mit liv. For første gang står jeg virkelig i en situation, hvor jeg ikke rigtigt er forpligtet overfor noget eller nogle udover mig selv. Indtil nu har rammerne altid været klarlagt - ti års folkeskole, et efterskoleophold på Fyn og de sidste 3 år i gymnasiet, men nu er der ikke længere noget der er sikkert eller hverdagsagtigt, lige nu er min fremtid fuldstændig sløret og udefineret. Og det er min opgave at drage ud i det ukendte og definere hvem jeg er og hvem jeg har lyst til at være, hvad jeg vil og hvordan jeg vil opnå det. 

Intet er fuldstændigt klarlagt for mit kommende år, mest af alt har jeg bare en skitse for hvordan det kommer til at forløbe sig: 
1- arbejde som var jeg på speed for at tjene nogle $$$, nu hvor jeg har så meget tid  
2- rejse, hvorhen ved jeg ikke Brasilien, Mexico, USA, Frankrig... jeg skal i hvert fald bare ud og suge kultur til mig  
3- flytte x 2, først og fremmest fra mit barndomshjem i begyndelsen af september, og så senere på egen hånd, hvorend jeg nu engang ender..

Formålet med denne blog er først og fremmest lettere selvcentreret i sin grundkerne, jeg vil nemlig hovedsagligt blogge om hvad der sker i mit liv, og siden vil personligt bruges til at se hvordan mit kommende år, hvis indhold endnu er så ubestemt at forudse, vil udarte sig..

Ingen kommentarer: