søndag den 11. januar 2009

Busy Bee


En habil blogger er nok ikke lige det første, der kendetegner undertegnede. Det er som om jeg altid har 1000 andre ting, som jeg lige prioriterer højere end at få flænset ord på tastaturet, så opdateringerne her er altså magiske sjældenheder for øjeblikket.

Meget er sket siden jeg skrev en gang i sensommeren -
Familien har flyttet alle sine ejendele til en ny 6710-adresse i september og har også solgt den brunstige landskildpadde Herkules, som vi til sidst havde lidt af et had/kærlighedsforhold til.
Jeg selv er rejst til Amsterdam (Jordaan) i oktober, hvor jeg fortsat arbejder som au-pair. Her passer jeg en kæk lille knægt, Oscar, og leger ellers praktisk gris eller går på eventyr i den fantastiske by. Der har indtil nu resulteret i min første tusch som fine folk i udkanten af Red Light District stod for, og så har jeg blandt andet lyttet til lokal psykedelisk musik og set kunstneriske kortfilm på det gamle tyske skib Stubnitz, som er bygget om til en flydend "vandre"-klub, der også har ligget i havn i KBH.


Her bor jeg i Amsterdam

Første og eneste tusch?

Horny & Hidsig = Herkules Skjold Hansen

I de sidste par uger har jeg været hjemme i Danmark for at holde jul med familien og er sprunget eksalteret ind i det nye år forklædt som japaner. På onsdag går turen så igen til Holland, hvor jeg bliver indtil mit ophold der er slut om en måneds tid.. Derefter er det ly i Smilets By jeg søger - og jeg GLÆDER mig.


Her er et lille musikalsk recap af 2008, primært med toner fra kunstnere jeg for alvor fik øjnene op for i de 12 forgangne måneder
Fleet Foxes - Ragged Wood (fineste nye folkrock band fra den anden side af Atlanten)
Laura Marling - Ghosts (dyb 18-årig pige med styr på folkmusikken)
Veronica Maggio - Stopp (svenskerne er som altid fine popsmede)
Duffy - Stepping Stone (når jeg ser tilbage på hvad jeg lyttede til i det forgangne år er de kvindelige vokaler i stærkt overtal og walisiske Duffy var en af dem jeg holdt meget af)
Dengue Fever - Sober Driver (USA-band med en særlig columbiansk vokal, fortjener din tid)
Sharon Jones and The Dap-Kings - This Land Is Your Land (Souldronning, der kan fremtvinge din indre gospel-Mama)
She & Him - Sentimental Heart (den spøjse skuespillerinde Zooey Deschanel og musikeren M.Ward har slået pjalterne sammen og resultatet er noget så vellykket)
Oh Land - Audition Day (dansk balletbarn kreerer nogle af de fineste lydbilleder fra hjemlandet)
Oliver North Boy Choir - Cobra (dejligt dansk band der kun udgiver deres musik digitalt)

for a fact - musikken bliver ikke liggende i en evighed, så think fast!

Ingen kommentarer: