Viser opslag med etiketten C-klassen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten C-klassen. Vis alle opslag

fredag den 27. juni 2008

Fredag og færdig

Så er jeg lige kommet hjem og runde efter at vi har været til dimission på gymnasiet..
Det var egentlig en meget fin og typisk afrunding på eksamenstiden, rektor holdt tale, der blev uddelt eksamensbeviser, Anne Aalund (årets student) holdt en flot eventyrspræget tale, der blev sunget sommerviser, skønt vejret udenfor ikke rigtigt passede til, og så var der legatuddelingen, hvor jeg helt uventet blev kaldt ned for at modtage et legat, som nogle havde indstillet mig til (for særlig indsats i skolen og overfor klassekammeraterne), det varmede meget, mest det at nogen havde tænkt på mig... Efter en lille drink på skolen og uddeling af gaver til vores fælles lærere, drog vi i sørgeligt vejr ned mod Torvet hvor der blev danset regndans om hesten, og hvor de akrobatiske kravlede op på selve statuen..

Kanye West - Graduation Day
Broadcast - Goodbye Girls

Kl. 15.30 tager jeg så ind til færgen og drager mod Fanø, hvor både Jacob Jonias hjem og diskoteket Chaplin skal besøges..

tirsdag den 24. juni 2008

Get on your hoodie


Så har jeg endelig fået huen på lidt over 9.00 i morges, føles meget befriende, skønt jeg mest af alt ligner en togkonduktør.. Men den er nu meget symbolsk for tre års slid.. 
Sidste eksamen var som nævnt tidligere psykologi og jeg mindes ikke at have været så freakin' nervøs til nogen anden eksamen, skønt denne ikke kunne forandre særlig meget i det store hele. Scorede til egen forbavselse et 12-tal, hvilket bare er den mest fantastiske måde at afslutte gymnasietiden på, og så skal der ellers bare festes igennem den næste uge tid med de andre hoveder fra den snart hedengangne klasse 3.C..

The Beatles - I'm So Tired
Pelding feat. Motion Man - Psychiatric Help
Gustav Foss - Get On Your Hoodie